I år har jeg taget hul på et nyt kapitel i Getoutside historien. Kapitlet hedder Ildmad og handler om at lave mad over åben ild. Jeg vil ud i naturen og lave bålmad sammen med andre. Det vil sige, at jeg vil lave events og kurser, hvor det at lave mad over åben ild er omdrejningspunktet. 
Der er noget magisk over ild. Man har samlet sin optænding sammen og sidder på knæ ved bålstedet. Gnisterne springer fra tændstålet og de første flammer blusser op. Når man er der, er er det som om der er en urkraft der brænder inden i en. Mennesket har lavet ild, og dermed sikret stammens overlevelse. Der er bare noget magisk over ild.
Derfor har jeg været ude og købe en masse lækkert grej. Det meste af det har jeg købt ved Friliv. Jeg er desværre ikke sponseret butikken, men jeg har været glad for den service jeg har fået og den gode dialog vi har haft omkring projek
tet. Så de får helt klart mine gode anbefalinger her fra. Kig forbi butikken i Støvring og snak med Peter og de andre, eller kig ind på friliv.dk
Det jeg primært har købt er gryder og pander, fra Petromax. Men der er blandt andet også købt en stor grill/stege plade, som jeg glæder mig meget til at komme til at arbejde med. Og så har jeg købt en Petromax perkolator, som er en kaffebrygger kande. Jeg har prøvet den af en enkelt gang, og resultatet var ganske fint. Men jeg tror måske jeg fyldte for meget kaffe pulver i, der kom hvertfald lidt grums i kaffen. Så næ
ste gang holder jeg lidt igen med kaffen.



